Om kunstneren

Mit navn er Charlotte Ankær Brejndal.

Jeg maler intuitive malerier og lader mig blive ført i maleprocessen, hvor jeg lader sanseindtryk gennem dagen og tiden komme til udtryk gennem farver, former og energien i mine malerier.

I malerierne anvender jeg forskellige materialer og teknikker for at understøtte stemning og udtryk samt skabe dybde i mine malerier. Cement, sand, blade, snor, fluesmækker, avis- og bogudklip og mange andre spændende ting, er effekter jeg benytter i mine malerier.

Jeg inspireres af lys og stemninger, som indarbejdes i malerierne med de forskellige teknikker som f.eks. Powertex, Chabby Chick, serigrafi og collager. Ofte bruger jeg tekst i malerierne for at understøtte et budskab.

Malekurser er inspirationskilde og naturligvis også grundlag for udvikling af nye metoder i malerkunsten, hvor jeg lægger mest vægt på det intuitive maleri.

Jeg håber du vil nyde mine malerier.